Om forfatteren

Om Betsie Müskens

Mit navn er Betsie Müskens (f.1953) Jeg er uddannet folkeskolelærer fra Holland og har undervist på både danske og hollandske folkeskoler.

I Holland var jeg lærer i første klasse i 6 år (man er lærer i én klasse i ét år, jvf. børnehaveklasseleder). Det har givet mig en del erfaring med begynderlæsning.

Jeg begyndte at arbejde som lærer i Danmark i 1997. Sideløbende har jeg efteruddannet mig og har blandt andet taget linjefaget Dansk som andetsprog (Nr. Nissum Seminariet 2003). Jeg har nøje fulgt udviklingen i begynderlæsning, læst artikler og bøger, og publicerede et indlæg om begynderlæsning i Læsepædagogen: Skriftsprogstilegnelse har mange former nr.4/2013.

Jeg har erfaret, at der ikke findes et begynderlæsningsmateriale, som ligner det, jeg arbejdede med i Holland, og som gav gode læseindlærings resultater.
Dette har ledt til, at jeg har udviklet Skal vi læse? et system til begynderlæsning.

At lære at læse

At lære at læse er noget, som jeg ser som en færdighed, som børn skal tilegne sig. Som ved så mange andre færdigheder skal børnene have hjælp, og der skal en del øvelse til. Processen at tilegne sig færdigheden læsning, kalder jeg begynderlæsning.

For at kunne lære at læse har man brug for at kende bogstaverne, da disse danner ord. Det har været almindelig praksis, at børnene lærer alle bogstaverne for efterfølgende at lære at sætte dem sammen til ord. I Skal vi læse? lærer børnene fra begyndelsen at sætte de lærte bogstaver sammen til ord, kendte ord og ’nye’ ord.

Børnene vil opleve, at det bliver mere meningsfyldt og interessant at lære alle bogstaverne. Således begynder de på et tidligt tidspunkt at øve selve færdigheden at lære at læse. Afkodningen af ord må dog ikke stå alene; der lægges vægt på, at børnene også er bevidste om ordets indhold. Når børnene kan afkode ord, som de ikke har set skrevet før, er selve begynderlæsningen afsluttet. Så venter den næste opgave: for at blive en god læser er der brug for en del øvelse i egnede letlæsningsbøger.

Book en præsentation af systemet

Vil du have en præsentation af “Skal vi læse”-systemet, så er det muligt at booke en aftale, hvor Betsie Müskens kommer forbi og fremviser og fortæller om læringssystemet.

Send en booking-forespørgsel - så vender vi tilbage hurtigst muligt.

9 + 2 =

Er du interesseret i en prøvepakke?

Så er du velkommen til at kontakte os.

Det siger brugerne